Aktiv dødshjælp

Ulovligt i DanmarkLovligt i Danmark
Aktiv dødshjælpPassiv dødshjælp
Assisteret selvmordPalliativ sedering
Palliativ behandling

Hvad er aktiv dødshjælp?

  • Aktiv dødshjælp kaldes også eutanasi eller medlidenhedsdrab og betegner en handling, hvor en person hjælper en anden person med at afslutte livet. I modsætning til drab i normal forstand, retfærdiggøres den aktive dødshjælp imidlertid ud fra hensynet til den, der modtager dødshjælpen. Aktiv dødshjælp kan foretages på begæring eller uden samtykke fra personen, der modtager dødshjælp. De lande, der har lovliggjort aktiv dødshjælp, har primært gjort det lovligt at yde aktiv dødshjælp efter begæring. Der kan for eksempel være tale om en uafvendeligt døende patient, der selv anmoder om at få afsluttet livet på grund af uudholdelig lidelse, som ikke kan afhjælpes.

Hvad er assisteret selvmord?

  • Assisteret selvmord betegner en handling, hvor en person hjælper en anden person med at tage livet af sig. Assisteret selvmord adskiller sig fra aktiv dødshjælp ved, at der er personen, der ønsker at dø, der selv foretager den sidste afgørende handling – for eksempel indtagelse af en dødelig dosis medicin. Hjælperen kan eksempelvis have fremskaffet de midler, der anvendes til selvmordet.

Hvad er palliativ behandling?

  • Palliativ behandling er en lindrende, ikke helbredende behandling. Behandlingen omfatter lindring og pleje af både fysiske og psykiske smerter.

Hvad er palliativ sedering?

  • Palliativ sedering er stærk bedøvelse til uhelbredelig syge og lidende patienter, så de sover ind i døden i en kontrolleret tilstand af bevidstløshed.

Hvad er passiv dødshjælp?

  • Passiv dødshjælp betegner afståelsen fra at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling og anvendelse af lindrende midler med eventuel dødelig virkning.

(Kilde: https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/aktiv-doedshjaelp-og-doeende/temaer-og-begreber-i-debatten-om-aktiv-doedshjaelp/aktiv-doedshjaelp-hvor-staar-vi-i-dag)

Hvordan er det nu i Danmark?

I Danmark er aktiv dødshjælp ikke tilladt, men sker aktiv dødshjælp efter den syges egen erklæring, foreskriver den danske straffelov dog en lavere straf. Det er derimod straffrit at indgive smertestillende lægemidler for at opnå tilstrækkelig smertelindring hos en uafvendeligt døende patient, selvom dette kan fremskynde dødstidspunktet, ligesom en behandling kan undlades i samme situation, hvis behandlingen kun udskyder dødens indtræden. I disse situationer anvendes ofte betegnelsen passiv dødshjælp, som ikke er heldig, fordi den flytter opmærksomheden fra smertelindring og ophør af udsigtsløs behandling til dødshjælp.

Hvor mange ønsker Aktiv Dødshjælp i Danmark? Det ville være nyttigt at kende omfanget af personer med et utvetydigt ønske om Aktiv Dødshjælp for at kunne vurdere det reelle behov. Men det tal er af mange årsager svært at anslå. Som minimum er der de personer, som vælger hjælp til fredelig og smertefri afslutning af livet i Schweiz, men en del af de selvmord, der er blandt ældre, skyldes måske også et ønske om Aktiv Dødshjælp? I denne artikel fra 2018 (af Torsten Skov er læge, ph.d. i epidemiologi og bachelor i filosofi) anslås det, at antallet matcher Hollands, der med en tre gange større befolkning har ca. 6000 tilfælde af assisteret død om året, hvilket betyder ca. 2000 personer om året i Danmark. Det er så anseelig en størrelse, at det, selvom det er et estimat, bør tælle ind i overvejelserne om legalisering.