Aktiv dødshjælp

Hvordan ønsker “Ret til at dø”, at lovgivningen ændres?

Hvem kan hjælpes:

For at en patient kan modtage frivillig livsafsluttende behandling, skal følgende krav være opfyldt. 

  • At patienten har tilføjet det i sit behandlingstestamente.
  • At patienten er myndig, og at patienten på tidspunktet, hvor den frivillige livsafsluttende behandling finder sted, er beslutningsdygtig. 
  • At være beslutningsdygtig betyder, at patienten er til stede i forhold til tid, sted og egne data. 
  • At patienten forstår sin sygdom og kan forklare den til en anden. 
  • At patienten forstår konsekvensen af sit ønske. 
  • At initiativet aldrig kommer fra den behandlendes side. 
  • At ønsket kommer fra patienten selv og lægen er overbevist om, at ønsket er udtrykkeligt, vedvarende og gentaget.
  • At patientens lidelse er uhelbredelig, og  patienten efter et længerevarende behandlingsforløb vurderer, at lidelsen er ubærlig og nyttesløs.
  • At alle behandlingsmuligheder er udtømt.
  • At patienten har været under et længerevarende behandlingsforløb.
    • Drejer det sig om en patient med en uhelbredelig psykiatrisk sygdom, skal patienten havde været i behandling hos min. to uafhængige psykiatere i min. to år, fra patienten initierer en livsafslutning. 
  • At en patient har  samtaler med to uafhængige læger, hvoraf mindst en samtale er uden pårørende til stede for at sikre, at det alene er patientens ønske, og ikke er et pres fra de pårørende.

Hvem kan ikke hjælpes:

  • Økonomi i sig selv må ikke blive en grund, der giver mulighed for hjælp til livsafslutning.
  • Livstræthed i sig selv er ikke en grund, der giver mulighed for hjælp til livsafslutning. 
  • Manglende omsorg i sig selv kan aldrig være en grund, der giver mulighed for hjælp til livsafslutning.Manglende omsorg kan f.eks. være:Manglende sengepladser på den behandlende afdeling
  • Manglende pladser på hospice
  • Afslag på bevilling fra kommunen
  • Skiftende plejepersonale. 
  • Patienter med demens, som er nået til et punkt, hvor de ikke er beslutningsdygtige. 
  • Locked-up syndrom, fordi de ikke kan tilkendegive deres ønske.
  • Folk i koma – her er der mulighed for nogle at få palliativ sedering, hvor der stoppes for livsforlængende behandling. Palliativ sedering er defineret som ”Medikamentel lindring af en uafvendeligt døende patient, der er svært lidende på grund af fysiske eller psykiske symptomer, der ikke har kunnet lindres på anden måde. Behandlingen kan eller vil medføre nedsat bevidsthedsniveau/søvn”. I kriterierne for anvendelse af palliativ sedering kræves, at ”døden med stor sikkerhed forventes inden for kort tid (timer til dage)”.  (https://infosundhed.dk/alderens-sygdomme/palliativ-behandling-juridiske-og-etiske-aspekter)

Procedure

Der skal være lavet en Viljeserklæring,

  • som bliver en del af behandlingstestamentet
  • som til enhver tid kan laves om.

Man henvender sig til sin behandlende læge (hvis denne læge har gennemgået efteruddannelsen og gerne vil, kan denne godt være den udførende læge) – og konstaterer, at man ikke kan eller vil længere med en eller flere af ovenstående begrundelser.

Behandlende læge skal tjekke, at alle behandlingsmuligheder er udtømte. 

Hvis behandlende læge ikke vil, har samvittighedsbesvær eller ikke har gennemgået efteruddannelse, skal lægen straks henvise til DESK (Dansk Eutanasi Støtte og Konsultation), der er et uddannelses- og støtte-organ til sundhedspersonale, som skal oprettes under Sundhedsministeriet.

Pårørende/familie skal involveres. 

  • Dette sker over flere samtaler.
  • Har familien brug for ekstra støtte, kan pårørende kan få samtaler uden patienten.
    • Dette sker ved, at de taler med den udførende læge, som er uddannet i at tale med pårørende. 
    • De pårørende kan ikke under nogen omstændigheder omstøde patientens ønske.

Flere samtaler med behandlende læge, hvor følgende krav er gældende:

  • Udtrykkelig, gentagende og vedvarende ønske
  • Alle samtaler skal dokumenteres
  • Min. en samtale uden pårørende.

Patienten skal tale med second opinion læge, som ikke må kende patienten og den første læge på forhånd.

Second opinion læge skal have min. to samtaler med patienten, hvoraf den ene skal være uden pårørende. De pårørende kan også her ønske at tale med second opinion læge uden patienten. 

Alle samtaler skal dokumenteres.

Second opinion læge skal bekræfte, at udførende læge har overholdt proceduren, og at ønsket er velbekræftet. 

Den frivillige livsafslutning skal som udgangspunkt foregå i eget hjem. 

Der nedsættes en statslig kontrol- og evalueringskomité, hvortil alle tilfælde af aktiv dødshjælp indberettes. Komitéen skal sikre sig, at reglerne overholdes og indsamle erfaringer til brug ved eventuelle senere lovændringer. Kontrolnævnet skal ligge under Sundhedsministeriet.  

Metode:

Udførende læge og et andet frivilligt sundhedsfagligt personale skal være til stede under hele forløbet.

Som udgangspunkt skal det ske via drop, som patienten selv åbner. Inden droppet åbnes af patienten, skal der tjekkes den sidste gang for beslutningsdygtigheden, og at patienten stadig ønsker livsafslutningen (se længere oppe).

Er patienten ikke fysisk i stand til at at gøre det selv, er det udførende læge, der åbner droppet. Det må aldrig være de pårørende. 

Lægen yder støtte de tilstedeværende pårørende.

Lægen skal sikre sig, at alt materiale er indsamlet til kontrolnævnet.

Familien sørger for det praktiske bagefter.

Hvordan er det nu i Danmark?

I Danmark er aktiv dødshjælp ikke tilladt, men sker aktiv dødshjælp efter den syges egen erklæring, foreskriver den danske straffelov dog en lavere straf. Det er derimod straffrit at indgive smertestillende lægemidler for at opnå tilstrækkelig smertelindring hos en uafvendeligt døende patient, selvom dette kan fremskynde dødstidspunktet, ligesom en behandling kan undlades i samme situation, hvis behandlingen kun udskyder dødens indtræden. I disse situationer anvendes ofte betegnelsen passiv dødshjælp, som ikke er heldig, fordi den flytter opmærksomheden fra smertelindring og ophør af udsigtsløs behandling til dødshjælp.

Hvor mange ønsker Aktiv Dødshjælp i Danmark? Det ville være nyttigt at kende omfanget af personer med et utvetydigt ønske om Aktiv Dødshjælp for at kunne vurdere det reelle behov. Men det tal er af mange årsager svært at anslå. Som minimum er der de personer, som vælger hjælp til fredelig og smertefri afslutning af livet i Schweiz, men en del af de selvmord, der er blandt ældre, skyldes måske også et ønske om Aktiv Dødshjælp? I denne artikel fra 2018 (af Torsten Skov er læge, ph.d. i epidemiologi og bachelor i filosofi) anslås det, at antallet matcher Hollands, der med en tre gange større befolkning har ca. 6000 tilfælde af assisteret død om året, hvilket betyder ca. 2000 personer om året i Danmark. Det er så anseelig en størrelse, at det, selv om det er et estimat, bør tælle ind i overvejelserne om legalisering.

Ulovligt i Danmark

Hvad er aktiv dødshjælp?

Aktiv dødshjælp kaldes også eutanasi eller medlidenhedsdrab og betegner en handling, hvor en person slår en anden person ihjel. I modsætning til drab i normal forstand, retfærdiggøres den aktive dødshjælp imidlertid ud fra hensynet til den, der modtager dødshjælpen. Medlidenhedsdrab kan foretages på begæring eller uden samtykke fra personen, der modtager dødshjælp. De lande, der har lovliggjort aktiv dødshjælp, har primært gjort det lovligt at yde aktiv dødshjælp efter begæring. Der kan fx være tale om en uafvendeligt døende patient, der selv anmoder om at få afsluttet livet på grund af uudholdelig lidelse, som ikke kan afhjælpes.

Hvad er assisteret selvmord?

Handling, hvor nogen hjælper en anden til at tage livet af sig. Den, der ønsker at dø, foretager selv den sidste afgørende handling, fx indtager en dødelig dosis medicin. Hjælperen kan fx have fremskaffet de midler, der anvendes til selvmordet.

Lovligt i Danmark

Palliativ behandling: Lindrende, ikke helbredende, behandling. Palliativ behandling omfatter lindring og pleje af både fysiske og psykiske smerter.

Palliativ sedering: Stærk bedøvelse til uhelbredeligt syge og lidende patienter, så de sover ind i døden i en kontrolleret tilstand af bevidstløshed

Passiv dødshjælp: Betegnelse for afståelse fra at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling og anvendelse af lindrende midler med eventuel dødelig virkning.

Kilde: https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/aktiv-doedshjaelp-og-doeende/temaer-og-begreber-i-debatten-om-aktiv-doedshjaelp/aktiv-doedshjaelp-hvor-staar-vi-i-dag