Indlægget blev desværre ikke bragt, fordi avisen efter eget udsagn modtager så mange.
Fortsat stort flertal i befolkningen for aktiv dødshjælp
Tak til Kristeligt Dagblad for jævnligt at bringe det vigtige emne Aktiv Dødshjælp op. I denne
omgang er behandlingen dog noget ensidig.
Kr. Dagblad konkluderer, at tilslutningen til Aktiv Dødshjælp er “faldet markant”. Men de
tal, som avisen konkluderer ud fra, er resultatet af en enkelt undersøgelse blandt 1001
personer. Tilslutningen er ifølge den faldet fra (2017) 72% til 62%, modstand steget fra
12 til 14%, og “Ved ikke” er steget fra 17 til 24%. “Faldet markant” er udtryk for
fortolkning, for der er tydeligvis færre ubetingede tilhængere, men andelen af
modstandere er kun vokset ganske lidt.Der er altså ifølge undersøgelsen mere end fire
gange så mange ubetingede tilhængere som modstandere. Det understøttes også af
kommentarer til opslagene på avisens facebook-side: der er mange tilhængere i blandt.
Til artiklen har avisen talt med nuværende og tidligere formand for Det Etiske Råd, der
som bekendt i modsætning til befolkningens sammensætning IKKE har en eneste
tilhænger af Aktiv Dødshjælp. Om tidligere formand Ole Hartlings udtalelse vælger Kr.
Dagblad at bruge verbet “fastslår” – og det på trods af, at O.H. selv senere udtaler, at det
“blot er gisninger”. Derudover er professor Thomas Ploug citeret for, at “landets
politikere temmelig entydigt har afvist at indføre aktiv dødshjælp”. Det er en sandhed
med modifikationer, da bl.a. Venstres Morten Dahlin og Nye Borgerliges Pernille
Vermund entydigt er FOR. Endvidere er stort set alle ungdomspartier for – og de udgør i
et vist omfang landets kommende politikere. Avisen har ikke henvendt sig til tilhængere,
fx Landsforeningen Ret til at dø, for en udtalelse for at nuancere synspunkterne.
I artiklen omtales lægen Svend Lings af nuværende formand for Det Etiske Råd som
“rabiat”. Det er et meget stærkt udtryk at bruge om en person, der uselvisk står ved, at
han støtter mennesker, der har et meget stærkt og ubetvivleligt ønske om at dø, fordi de
ikke har oplevet livskvalitet tilbage. Disse mennesker findes, for ellers var der ikke en
debat. Men de er i sagens natur meget svage og har derfor brug for, at andre kan tale
deres sag og støtte dem. Der er også andre læger, som i tidens løb har hjulpet alvorligt
syge og lidende mennesker. Det gør ikke disse læger til rabiate, men tværtimod til
barmhjertige og næstekærlige, der sætter andre over sig selv. Som den nuværende
lovgivning er, kan de ikke stå frem med patienternes lidelseshistorier.
I Landsforeningen Ret til at dø arbejder vi for en legalisering af Aktiv Dødshjælp, så
læger afkriminaliseres, og de lidende, der ikke kan få hjælp nu, kan få det fremover og
dermed tage afsked med livet i fred og omgivet af deres kære.