Korrespondance med Det Etiske Råd – sommer 2021

Opfølgning på telefonisk kontakt til Det Etiske Råds næstformand ultimo juni 2021

Bestyrelsesmedlem Flemming Schollaart fra landsforeningen Ret til at dø kontakter ultimo juni næstformand for Det Etiske Råd Bolette Marie Kjær Jørgensen for at følge op på formanden Anne-Marie Axø Gerdes’ udtalelse i radioprogrammet (hvor Flemming Schollaart også selv deltog) 17/5 ca. kl. 7.25: https://www.radio4.dk/program/morgen-r4dio/?fbclid=IwAR0CrAguiufUJYf_DCx9Z63Hw_CzXghbhMb0581syspH-gnX8RAA9r9EwPk 

Her udtaler Anne-Marie Axø Gerdes, at Etisk Råd snart igen vil diskutere aktiv dødshjælp. Men da Flemming Schollaart kontakter næstformand Bolette Marie Kjær Jørgensen for at følge op dette og høre, hvad status er, får han at vide, at det var “en and”. Landsforeningen Ret til at dø ønsker derfor at vide, hvordan et tilsagn fra formanden 17. maj 2021 om “diskussion af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord  på et rådsmøde inden for kort tid” godt en måned senere af næstformanden bliver vurderet til at være “en and”?

Frem for alt ønsker landsforeningen naturligvis diskussion på rådgivende niveau og politisk plan af legalisering af aktiv dødshjælp, set i lyset af det stærke ønske i befolkningen og også i lyset af legalisering og dermed demokratisering i lande, Danmark kan sammenlignes med, senest i New Zealand: https://www.bbc.com/news/world-asia-54728717  

Et argument mod legalisering af aktiv dødshjælp er ofte, at folk ikke ved, i hvilken udstrækning palliativ behandling kan hjælpe den døende. Men hvis den virkelig var tilstrækkelig, så ville der ikke være en efterspørgsel på aktiv dødshjælp, og nu viser det sig tydeligt, at denne langt fra er tilstrækkelig:   https://www.dr.dk/nyheder/indland/stik-imod-anbefalinger-doedssyge-hjerte-og-lungepatienter-faar-sjaeldent-den-rigtige

Med venlig hilsen landsforeningen Ret til at dø

SVAR fra Det Etiske Råd – hovedpointer gengivet

Rådet gør opmærksom på, at der som annonceret har fundet en diskussion sted, men at det ikke har resulteret i en ny UDTALELSE, og at rådsmedlemmets svar kan skyldes denne misforståelse.

Landsforeningens svar

Kære Frank Beck Lassen, på vegne af Det Etiske Råd

Mange tak for det grundige svar og for udredning af forskellen mellem diskussion og udtalelse i forbindelse med rådets arbejde. 

Givet foreningens formål havde vi naturligvis håbet på, at Det Etiske Råd var nået frem til en revideret udtalelse efter diskussionen, og at denne ville give udtryk for en åbning i forhold til en form for aktiv dødshjælp i Danmark. Det ville imødekomme det ønske, som størstedelen af befolkningen udtrykker – og rådet ville dermed i højere grad afspejle befolkningens sammensætning. Det ville også lægge sig op ad en række samfund, som Danmark kulturelt og demokratisk kan sammenligne sig med, fx New Zealand. Sidstnævnte er trods sin geografiske afstand til Danmark på dette område og også en hel række andre sammenligneligt og i visse henseender et foregangsland. 

I forhold til demokrati er noget af det, der piner Landsforeningen Ret til at dø, at de, der her i landet har adgang til aktiv dødshjælp enten er de, der “kender en læge” eller som har råd til at rejse til Schweiz, og at det dermed ikke er udtryk for lige rettigheder. I Schweiz har – men det er Det Etiske Råd selvfølgelig allerede bekendt med – en form for assisteret selvmord været tilladt i mange år på trods af, at landet i en række henseender er mere konservativt og religiøst end Danmark, men nok netop også med fokus på det enkelte menneskes frihedsrettigheder og autonomi.

De begreber, vi nævner i forbindelse med de to lande, vi her drager paralleller til, er nogle, som efter foreningens opfattelse også regnes for værdifulde i Danmark, og som vi derfor også i forbindelse med aktiv dødshjælp mener, vi i Danmark burde leve op til.

Landsforeningen er naturligvis altid er klar til en konstruktiv dialog om emnet, gerne i lyset af befolkningens ønsker og behov.

Med venlig hilsen

Landsforeningen Ret til at dø