I d\u00f8ren stod min mor og vinkede til min s\u00f8ster, hendes datter p\u00e5 1 \u00e5r og mig. Det var den sidste s\u00f8ndag i oktober 1994, og jeg skulle hjem til min stedmor, hvor jeg boede. Det havde min mor nemlig arrangeret, da hun ikke syntes, at en 18 \u00e5rig skulle bo med en mor, der var s\u00e5 syg. <\/p>\n\n\n\n
N\u00e6ste gang jeg s\u00e5 hende, var tirsdag formiddag, hvor hun l\u00e5 i vandkanten, trukket ind af de betjente, der var ankommet til stedet f\u00f8r min s\u00f8ster, min mormor og jeg. Vi var alle ude og lede efter hende. Jeg skreg, vendte mig om og t\u00e6nkte, at ingen andre b\u00f8rn eller for\u00e6ldre skulle se deres mor eller barn d\u00f8 p\u00e5 den m\u00e5de – alene. <\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 en seddel, min mor havde skrevet, stod der: Vil ikke vente p\u00e5 d\u00f8den, som kommer m\u00e5ske, m\u00e5ske ikke, og hvorn\u00e5r.<\/em><\/p>\n\n\n\n De ord har i mange \u00e5r k\u00f8rt rundt i mit hoved, og i 2017 tog jeg til Svend Lings sammen med S\u00f8ren Gersby og Flemming Schollaart. Her fandt vi v\u00e6rdierne for den forening, vi gerne ville starte. En paraplyforening, som Svend kaldte det, hvor man kunne samle alle dem, som jf. meningsm\u00e5linger skulle v\u00e6re tilh\u00e6nger af, at man kan f\u00e5 lov til at d\u00f8 blandt sin familie og venner. F\u00e5 lov til at blive holdt i h\u00e5nden til det sidste. <\/p>\n\n\n\n Siden da har jeg v\u00e6ret rundt i Danmark for at h\u00f8re folks historier. Enten som syge eller som p\u00e5r\u00f8rende. I oktober 2019 k\u00f8rte jeg til Stockholm for at m\u00f8des med de andre nordiske lande, og starte et samarbejde op med dem. Det var meget givende, og jeg fandt ud af, at jeg skulle have flere ildsj\u00e6le med. Det har jeg fundet nu, og jeg taknemmelig for det arbejde de andre g\u00f8r, i en sag der betyder s\u00e5 meget for mig. <\/p>\n\n\n\n I et radiointerview blev jeg engang spurgt, hvad jeg ville sige til folk, som tvivlede. Disse ord kom hurtigt til mig: Hvis du ved, at du snart skal d\u00f8, hvordan vil du s\u00e5 have det den sidste tid? <\/strong><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I d\u00f8ren stod min mor og vinkede til min s\u00f8ster, hendes datter p\u00e5 1 \u00e5r og mig. Det var den sidste s\u00f8ndag i oktober 1994, og jeg skulle hjem til min stedmor, hvor jeg boede. Det …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":18,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-432","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--rettilatd-t8a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/432","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--rettilatd-t8a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--rettilatd-t8a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--rettilatd-t8a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--rettilatd-t8a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=432"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/xn--rettilatd-t8a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/432\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--rettilatd-t8a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/18"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--rettilatd-t8a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=432"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}